Vævepigerne
i Fredensborg Kommune

Tilbage til forsiden

 Hvem er vi?    Det arbejder vi med   Galleri     Afholdte aktiviteter     Vedtægterne    Gode link   Markedspladsen  
 
                                                                                                                                           sidst revideret 12-01-2020

 

Dronningens gobeliner en lørdag formiddag

Under inspirerende guidning af Birgitte M. Kristensen oplevede vi 19 Vævepiger og supportere et fantastisk syn af Danmarkshistorie i fortid - nutid - og fremtid på 17 store gobeliner i Ridderesalen på Christiansborg Slot.

Vi hørte om form, farver og motivvalg.

Bjørn Nørgaard har lavet tegninger og forlæg og Le Gobelins væverierne i Paris har vævet gobelinerne, - et arbejde der tog i alt 10 år.
En dygtig gobelinvæver kan væve ca. 1 m2 om året. Gobelinerne udgør samlet ca. 300 m2



detalje der viser vævningen


Gobelinerne er vævet med uldgarner i kam 40/10. Dog er Dronning Margrethe II's monogram vævet i silkegarner. Dette monogram findes i alle hjørner af de store gobeliner.

Efter den officielle gennemgang af gobelinerne, fik vi lejlighed til at se Abildgaardsalen, med Landsbyvæveren Grethe Nielsens smukke vævede gardiner, tapeter og stolebetræk.

Klik og læs mere om Landsbyvæveren     Margrethe II Rosen på væven (klik for stort billede)
Margrethe II Rosen (foto Grethe Nielsen)

Det gennemgående motiv er Margrethe II Rosen, som er specielt designet af Grethe Nielsen

Klik her, hvis du vil læse mere

Grit